sessionen udløber om: 01:00:00

Ansøgning om tilslutning

Infoside

Velkommen til Aalborg Kommunes online ansøgning om tilslutningstilladelse

Der skal indhentes en tilslutningstilladelse fra kommunen, når der ønskes tilslutning til det offentlige kloaksystem for afledning af spildevand, regnvand eller anden form for afstrømning fra ejendomme eller byggeprojekter. Dette gælder både for midlertidige og permanente tilslutninger.

Ansøgning dækker det, der vedrører Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen i forhold til tilslutning af afstrømning til kloaksystemet.

Forbered

Du vil i den online ansøgning blive ledt igennem nedenstående samt andre relevante forhold. Det er vigtigt, at alle påkrævede oplysninger indtastes korrekt, da manglende oplysninger kan forsinke sagsbehandlingen. 

I forbindelse med ansøgningen skal du blandt andet tage stilling til:

  • Typen af afstrømning (spildevand, regnvand eller andet)
  • Omfanget og mængden af vand, der ønskes tilsluttet
  • Kvaliteten af det vand, der tilsluttes, samt eventuelle krav til rensning
  • Tilslutningsstedet og fyldestgørende kloaktegning
  • Redegørelse for dimensionering af forsinkelsesbassin

Som supplement til ansøgningen er det muligt at uploade filer såsom tekniske tegninger, oversigtskort, beskrivelse af kloaksystemets tilstand og anden relevant dokumentation. Aalborg Kommune anbefaler, at du vedhæfter disse filer for at lette og fremskynde ansøgningsprocessen.

Bemærk

Placeres et anlæg indenfor beskyttelseslinjer, fredning med videre,  kræver det, at kommunen undersøger nærmere, hvorvidt der kan meddeles dispensation til etableringen. Ønsker du ikke at søge om dispensation, skal du finde en anden placering til anlægget. Det bemærkes, ønskes et anlæg placeret inden for strandbeskyttelseslinjen, skal der søges om dispensation ved Kystdirektoratet.

Ønsker du at undersøge, hvorvidt placeringen for et anlæg (for eksempel et forsinkelsesbassin) er i konflikt med beskyttelseslinjer, fredning med videre, kan du undersøge placeringen nærmere for:

Øvrigt

Denne online ansøgning er designet for at sikre, at alle nødvendige oplysninger indgår fra start, hvilket hjælper både dig som ansøger og os som myndighed med en mere smidig og effektiv sagsbehandling.

Har du spørgsmål til den online ansøgning, kan du kontakte:

spildevandsmiljoe@aalborg.dk, att. Mikkel Færge Rabjerg

 

Få en liste over de spørgsmål, du skal besvare.